Vi så sidst, at Adam og hans kvinde lever i Edens have. De er uden kundskabskompetencer, og erfarer derfor ikke, at de er nøgne.

I haven findes slangen, hvilket er det snedigste dyr, som Gud har skabt. Så snedigt, at den har indset, at mennesket ikke har kompetencerne til at forstå at den indsigt, som der vil komme med et bid fra frugten fra Kundskabens træ rent faktisk fører til døden fra Edens have, Gud er nemlig ikke til at lege med. Derfor lokker slangen det kvindelige menneske til at lyste at få indsigt og hun spiser derfor af den forbudte frugt og Adam bider velvilligt i frugten da han tilbydes den.

Et bid af frugten åbner for indsigten – og pludselig skammes disse to mennesker over at være nøgne. De syer derfor figenblade sammen og skjuler deres kønsdele på denne måde. Dog gemmer de sig for Gud, da de stadig føler sig nøgne … Da de har figenblade bundet om livet, kan man fristes til at tro, at den nøgenhed de føler, ikke er i form af blottede parter på kroppen, men derimod nøgenhed i den form, at Gud kan se alt hvad de gør – og de er nøgne i deres form for forståelse af selve verden.

Guds tvetydighed

Herren opdager kvinden og Adams fejltrin, da Adam efter at været blevet efterlyst af Gud svarer ”Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig” 1. Mos. 2,10.

Gud straffer slangen for at foranledige kvinden til at spise af træet. En evig straf for den og dens afkom, hadet af alle skal den krybe på den støvede jord.

Kvinden straffes ved smerte når hun føder – ligesom hun til evighed skal begære sin mand, der er hendes hersker.

Manden skal arbejde hårdt for føden, han har lyttet til en kvinde og forbudt sig mod Guds ord. I evighed skal han kæmpe for overlevelse og slås med agerjorden.

Kvinden får nu et navn, nemlig Eva. Det fik hun, da hun ved at være verdens allerførste kvinde bliver til alle menneskers mor.

Nu er mennesket ikke længere kun et billede af Gud, men derimod blevet ligesom ham – da det med kundskaben kan kende forskel på godt og ondt.

Gud frygter pludselig at mennesket så spiser af Livets træ, og han sender dem ud af Edens have, så de kan leve der i straffens skygge.

Jeg undres over denne sætning ”Bare det (mennesket) nu ikke rækker hånden ud og også tager af Livets træ og spiser og lever evigt”. Hvorfor nu efter, at mennesket har spist af Kundskabens træ, så frygter Gud at mennesket også spiser af dette træ … hvorfor var det ikke forbudt før?

Er det fordi, at mennesket kan blive en reel trussel til Gud, i forhold til den kundskab det erfarer efter indtagelsen af den forbudte frugt, hvis det samtidig så også har evigt liv?

Forsvandt det evige liv fra mennesket, da det blev spist af Kundskabens træ … så Livets træ var ingen trussel for Gud til at starte med? Alias det at mennesket dør ved at spise af Kundskabens træ.

Spørgsmålene er mangfoldige – og svarene finder jeg ikke i denne artikel, da pladsen ikke tillader det. Men om muligt, vil fremtiden måske bringe svarene i senere skriverier af forfatteren til disse artikler.

Vi har sammen set på 1. Mos. skabelsesberetning, hvor Gud skaber jorden fra en begyndelse, med himmel, vand, jord og levende planter.

Han gjorde et fænomenalt arbejde og skabte desuden en fuldendt hær af havvæsener, dyr i luften og levende væsener på den tørre landjord. Han skabte mennesket i sit eget billede og skabte dem til at herske over alt liv på jorden. Her skabte han ”mennesker …. Som mand og kvinde skabte han dem” 1. Mos. 1,26-27.

Som jeg har nævnt tidligere, så nævnes Adam og Eva ikke – det er desuden både kvinden og manden, som skal herske på jorden i denne skabelsesberetning.

Adam og Eva

Slår vi nu op i kapitel 2 i første Mosebog ser vi, at kapitlet er dedikeret til Adam og Eva.

Det er ofte diskuteret om dette kapitel er en anden skabelsesberetning, da den reelt set modsiger en del fra kapitel 1 i første Mosebog.

Vi hører først, at landjorden er tør – der findes ingen planter, intet grønt på jorden. En kilde bryder så frem og vandede agerjorden.
Og da agerjord bør dyrkes, så ”formede Gud mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor så mennesket blev et levende væsen” 1. Mos. 2,7.

Her kan vi notere os, at mennesket skabes som det første levende væsen og at der kræves mennesker for at dyrke jorden. Mennesket kan tolkes, som det vigtigste for at livet kan køre rundt.

Gud selv vælger at plante en have, selveste Edens have et sted i øst. Yderligere forklaringer på hvor øst er i forhold til er en gåde. Men vi kan dog få en idé om, hvilke floder der kan lede os til Edens have. Kigger vi i Biblen så læser vi, at floden fra Edens have udenfor delte sig i fire. Og to af disse floder er kendt den dag i dag – eller måske har de senere fået navne efter biblens historie er begyndt i folkemunde. Under alle omstændigheder så nævnes Tigris og Eufrat som to floder. Det kunne uden tvivl være interessant, at dykke yderligere ned i dette stykke af Biblen, men pladsen tillader det ikke her.

I Edens have satte Gud det menneske, som han havde formet efter kilden var sprunget ud på jorden. Her fik mennesket en ordre – nemlig, at lade være med at spise af kundskabens træ, for skete det så ville mennesket dø, jf. 1. Mos. 2,17.

Gud finder, at mennesket ikke har godt af at være alene. Så han skaber hjælpere til ham, derfor ”formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord … men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham” 1. Mos. 2,19-20.

Derfor lader Gud mennesket alias Adam sove en dyb søvn – og af hans ene ribben byggede Gud kvinden.

I modsætning til kapitel 1 i første Mosebog, hvor kvinde og mand er ligestillede både i tidspunkt af skabelse og i form af herskab over jorden, så er kvinden nu pludselig blevet en hjælper til manden og hun skabes ligeledes senere end manden.

Det smukke er dog, at manden og kvinden betegnes som ét kød når de er hustru og husbond – ét kød, der passer sammen som puslebrikker i et puslespil.

I næste artikel kan vi sammen undre os over mennesket meget tidlige død…

Biblen er totalt åben for alle – og her når vi skal se på sjette dagen, må det være muligt at undre sig over ordene vi læser.

Vi vågner op sammen med resten af jorden på denne sjette skabelsesdag. Her er der masser af vrimmel og et mylder af liv. Det er lige før vi kan høre planterne og træerne gro, vokse sig store og stærke og fylde den tørre landjord med liv. Med rødderne som disse grønne planter slår vokser livet på hele jorden, for uden dem ville intet andet kunne leve.

Jordens himmel er fyldt med fuglenes vingeslag og luften summer af deres sang. I havet boltrer alverdens havvæsener sig skabt af hele verdenens skaber, den almægtige jødiske, kristne og muslimske Gud.

Vi er ivrige efter at se, hvad Gud nu vil skabe på denne sjette skabelsesdag.

Tomhullet

De første dage har Gud været meget aktiv og fra begyndelsen frem til nu har vi stået på sidelinjen og gennem Biblens ord forsøgt at forstå skabelsesberetningens syv berømte dage.

I 1. Mos. 1,31 slutter kapitlet med, at det bliver morgen sjette dag. Så vi forsætter til kapitel 2 i første Mosebog. Her forventes det, at vi kan læse, hvad der sker på sjette dagen, men det eneste der står, er ”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt” 1. Mos 2,1.

Dette er den eneste sætning vi får som forklaring til Guds aktivitet på sjette dagen. Krydshenvisninger til andre steder i Biblen er umiddelbart ikke at finde, så vi finder ikke en forklaring i Kristendommens hellige bog. Dermed er sjette dagen umiddelbart åben til fortolkning.

Den syvende dag hviler Gud sig som bekendt. Han har haft travlt de forrige 6 dage, men jeg undres stadig – hvad lavede han den sjette dag?

Brugte Gud sjette dagen, som det nævnes i Biblen, på at fuldende og dermed finpudse hans skaberværk, inden han på syvende dagen slapper af og hviler sig? Eller er det en hemmelighed, hvad der blev skabt den sjette dag?

Jeg undres desuden gevaldigt over antallet af dage der benævnes når der tales om skabelsesberetningen.

1 dag – Jorden og Lys skabes (Nævnes som begyndelsen, kan vel benævnes som 0 dagen)
2 dag – Hvælvingen der skiller vande (Nævnes som 1 dag i 1. Mos.)
3 dag – Det tørre land og planter kommer frem (2 dag)
4 dag – Lys sættes på himmelhvælvingen – festtider (3 dag)
5 dag – Væsener i vandet og fugle (4 dag)
6 dag – Væsener på jorden og mennesker (5 dag)
7 dag – Forklarer kun at himlens og jordens hær blev fuldendt (6 dag)
8 dag – Gud hviler sig (7 dag)

Ligegyldigt hvordan vi tæller det, så er der otte rækker som alle benævnes i Biblen … Så brugte Gud reelt set ikke 8 dage, begyndelsen må vel tælles med… selvom der endnu ikke fandtes nat og dag??

Vi nærmer os de sidst skabelsesdage, reelt set er der kun to skabelsesdage tilbage.

Den femte morgen på planeten jorden gryer – Solen er stået op, væsenerne i havet svømmer frit og planterne og træerne på den tørre landjord vokser frodigt.

Men Gud har flere planer med landjorden end kun at lade den bestå af grønt. Derfor skaber han på femte skabelsesdag ”alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr” 1. Mos. 1, 24.

Gud skaber alle dyr på landjorden denne dag. Ligesom med planterne må vi her stille spørgsmål til, hvorvidt det er grundtyperne Gud skabte eller om han reelt set skabte alle de slags levende væsener der har været og er på landjorden. Hvis Gud skabte alle landvæsener denne femte skabelsesdag, så kan man undres over evolutionens bevis på nye arter der opstår?

Skal skabelsesberetningen holde vand så må vi her konstatere, at Gud ikke har skabt alle landvæsener på femte dagen, men nærmere prototyperne og forstadierne til alle levende væsener.

De første mennesker på jorden

Denne femte skabelsesdag er en yderst vigtig dag for menneskene, i hvert fald for dem der tror på, at Gud har skabt os.

Vi læser i 1. Mos. 1,27 at ”Gud skabte mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem” – disse mennesker blev velsignet og Gud forsætter i 1,28 ”Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den, hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden” .

Det første jeg bider mærke i, er at vi ikke her støder på Adam og Eva i den gængse rækkefølge, som er blevet fortalt til os siden vi var børn. Godt nok står ”mand” først i sætningen, men både mand og kvinde skabes her – og det er både manden og kvinden der skal herske på jorden og blive frugtbare og talrige.

En anden ting er, vi har endnu ikke hørt om Edens have … Hvilket kan få dette spørgsmål til at dæmre ”Var Adam og Eva virkelig de første mennesker på jorden, eller var de bare først i Edens Have??” – med bibelstudiet her kan vi med tiden måske finde nogle ledetråde, det kan kun tidens bibelfortolkninger svare os på.

Gud afslutter denne femte skabelsesdag med at uddybe for menneskene og også for dyrene, at alle de levende planter der sætter frø og alle træerne der bærer frugt med kerne skal være deres føde – Ser vi naturvidenskabeligt på det, så ser vi en af baserne til alt liv på jorden – nemlig de grønne planter.

Månen står op og natten er kommet til planeten jorden… og næste gang ser vi på den sjette dag gryer.

Morgenen gryer og jorden vågner op til tredje skabelsesdag.

Den tørre landjord er fyldt med alle slags planter og træer. Hvis vi skulle følge den naturvidenskabelige gang, så burde planeten nu også fyldes med levende væsener. Men dette sker endnu ikke, Gud bruger denne tredje skabelsesdag til at pointere hvor vigtig lys og mørke er for planeten jorden.

Gud nævner igen lys på himmelhvælvingen til at adskille nat og dag. Men denne gang uddybes en større betydning for himmellegemernes betydning – ”De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år” 1. Mos. 1,14.

Fra tidernes morgen

Hvis vi ser tilbage på de tidligere folks kulturer vi gennem arkæologien har kendskab til, så viser der sig et tydeligt tegn – at Solen, Månen og stjernerne er blevet dyrket og anerkendt som vigtige symboler.

Mayaernes pyramider, fundne fra Inkaerne, Pyramiderne i Egypten og i Cambodja er tydelige beviser på at himmellegemerne har spillet en stor rolle i menneskenes liv gennem tusinder af tidsaldre.

I 5. Mos. 4,19 advares menneskene mod at tilbede og dyrke ”solen, månen og stjernerne, hele himlens hær …. Dem har Herren din Gud fordelt mellem alle folkeslag under himlen”.

Der er ingen tvivl om, at tilbedelsen af himmellegemerne eller tilbedelsen af Gud er forskellig i den form, at der ikke findes nogen hellig bog, i hvert fald ikke som vi kender til, for alle de gamle religioners dyrkning og opfattelse af Solen, Månen og stjernerne. Men der findes ufattelig mange ligheder i disse religioner, særligt i den Egyptiske som der kan tegnes direkte streger fra op til Bibelhistorien, fx ligner Jesushistorien ufatteligt meget den gamle egyptiske historie om Guden Horus. Dette er dog ikke stedet til at gå yderligere i dybden med disse sammenligninger.

Lad os derfor ikke dvæle længere ved denne tredje skabelsesdag og straks springe natten over og se hvad Gud vælger at skabe på denne fjerde morgen.

Virvar i videnskabens kronologiske orden

Her kommer så de savnede væsener på jorden. Til sikkert manges overraskelse er det ikke menneskerne der er de første levende væsener på jorden, men derimod de levende væsener i vandet og fuglene i luften.

I artiklen om det første liv på jorden påpegede jeg at videnskabens kronologiske orden skinnede igennem i skabelsesberetningen, men det kan drøftes om de ikke løber panden mod hinanden nu.

Ifølge videnskabens evolution burde fuglene ikke opstå før vi har dyr på landjorden, da fuglene siges at være udviklet fra dinosaurerne, vi har dog intet endeligt svar endnu da videnskaben ikke er urokkelig.

Denne fjerde skabelsesdag har i 1. Mos. ikke krævet mange linier, men det er et større projekt at skabe havdyr og fugle og derfor har Gud nu brug for en natlig pause … og her slipper jeg jer så i nattens mørke – inden vi næste gang sammen vil se på den femte dag i verdens skabelse.

Uden det første liv ville intet være opstået – videnskabens kronologiske orden skinner igennem i Biblen.

Uden det første liv ville intet være opstået – videnskabens kronologiske orden skinner igennem i Biblen.

Solens stråler skinner på planeten jorden da den anden skabelsesdag i tidernes morgen gryer og verden stadig er i Guds skabelseshænder.

Jorden, vores planet, kunne på dette tidspunkt i skabelsesberetningen i ordets betydning virkelig kaldes den blå planet – for det tørre land var endnu ikke at se.

Derfor valgte Gud, at bruge sine kræfter på denne anden skabelsesdag til at fremmane det tørre land.

”Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!” siger Gud i 1. Mos. 1,9. Dette tørre land kaldte Gud for jord og stedet hvor vandet samlede sig kaldte Gud for hav.

Jorden i tidernes morgen

Hvis vi går i dybden med Guds sætning fra 1. Mos. 1,9, så er det stor sandsynlighed Pangaea der beskrives – det gamle superkontinent som eksisterede for godt 250 millioner år siden.

Man kan her spørge sig selv, om menneskerne der skrev 1. Mos. havde en kæmpe videnskabelig viden som med tiden er gået tabt fra den aktuelle videnskabshistorie. Vidste menneskene der levede før og på Moses tid mere om vores planet end vi til dags dato er vidende om at de gjorde? Jeg er ikke i tvivl om at de gjorde, hvilket Mayaernes kultur er det bedste bevis på.

Tilbage til skabelsesberetningen, hvor den tørre landjord er kommet til syne. Men hvad er øde og gold jord uden liv? Derfor på denne anden skabelsesdag skabes det første liv. I første Mosebog 1,12 læser vi, at ”jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne”.

Når der står alle slags planter og træer, så kan man stille Biblen spørgsmålet – om det er ”grundstammen” for alle slags planter og træer der blev skabt i tidernes morgen, for som naturvidenskaben har bevidst, så fandtes der anderledes natur for 250 millioner år siden.

Da vi ved, at hverken landhævninger eller planter og træer vokser frem på 24 timer, kan man foranlediges til at spørge hvor lang en skabelsesdag er. Dog kan vi ikke vide, om tingene dengang voksede med en anden hastighed end de gør den dag i dag – men jeg tvivler dog på, at skabelsesdagene ikke var længere end vores nuværende døgn på 24 timer.

Går man endnu mere i dybden med den bibelske tekst, så lader det til at Gud kun skaber fra morgen til aften. Altså bliver aften og nat ikke brugt til skabelsen – hver eneste skabelsesdags skabelse stopper inden det bliver aften.

Og denne anden skabelsesdag slutter med planter og træer der sættes på landjorden inden aftenen og natten indhenter planeten jorden …

Jeg slipper jer her sammen med det første liv på jorden … og næste gang kan vi undre os over, at Gud igen taler om adskillelse af dag og nat ved en tydelig skabelse af Solen og Månen.

Søger man efter svaret, er det bedste sted at starte som regel i begyndelsen. Hvilken begyndelse man vælger er op til individet – jeg vil nu tage jer med før kristendommens begyndelse, til kristendommens verdensbegyndelse om du vil.

Vi tørrede støvet af Biblen i den første artikel og vi har nu åbnet de kristnes bog. Vi opdager, at den består af to hoveddele; Det Gamle og Det Nye Testamente.

Disse to hoveddele kan hver især ses som en samling af fire forskellige slags bøger eller tekstgrupper om man vil.

Det Gamle Testamente er opdelt i disse fire: Jødernes love, Historie, Poesi og Profeterne.

Og i Det Nye Testamente ser vi denne opdeling: Evangelierne, Kirkens første historie, Paulus breve og Andre breve.

Biblen er de grundlæggende kanoniske tekster for kristendommen. Med kanonisk menes, rettesnor eller doktrin. Den samling skrifter der findes i Biblen, er de kristne skrifter, som de lærde i tidernes morgen anså for de sande og nødvendige tekster for en samlende helhed i Biblen.

I alt findes der 39 skrifter som tilsammen udgør Det Gamle Testamente i den kristne Bibel.
Jødernes love er den første af de fire tekstgrupper i Biblen, hvor vi finder 1. til 5. Mosebog.

For at tage det hele fra en ende af, så lad os først kigge på 1. Mosebog.

Genesis

Der må altid være en begyndelse, intet kan opstå ud af intet. Spørgsmålet er så, hvor begyndelsen er og til det kan man finde mange svar. Et af svarene finder man i kristendommen og her finder vi begyndelsen; Genesis, i Det Gamle Testamente, nemlig 1. Mosebog.

Her starter historien om verdens skabelse og her kan den såkaldte urhistorie om de første mennesker læses. I Genesis læser vi de historier, som vi fik fortalt da vi var børn – fra begyndelsen med Adam og Eva og frem til Josefs oplevelser i Ægypten.

De fortællinger vi hørte som børn, kan vi nu, som spørgende individer, stille spørgsmålstegn til ved at åbne op for vores egen religiøse dimension.

I første Mosebog 1,1-2,4 bliver himmel, jord, planter, dyr og mennesker skabt og det i denne rækkefølge.

På den første skabelsesdag 1. Mos 1,1, ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”.
Intet sted i Biblen finder vi en bekræftelse på, hvor længe siden dette skete – derfor har kristendommen ingen alder på jorden. Det nærmeste vi kommer, er i Salmernes Bog 102,26, som vi finder under poesi skrifterne, hvor der står ”I ældgamle dage grundlagde du jorden, himlen er dine hænders værk”.

Ved himlen kan man være i tvivl om der her menes himmelrummet eller himlen som vi også kalder vores atmosfære. Svarene finder vi forhåbentlig med den videre tolkning af teksten, men indtil næste gang vil jeg nu lade jer svæve videre i jeres tankegang, sammen med Guds ånd over den øde og tomme jord, i total mørke over urdybets vande.

Hvad kan man som individ bruge Biblen til? Artiklen åbner op for flere indgangsvinkler og for en føljeton af efterfølgende artikler, som vil bringe læseren med ind i kristendommens verden.

Mennesket har gennem tiderne altid haft et behov for at finde svaret på alle de store livsspørgsmål, som; Hvem er jeg? Hvor kommer verden fra? Hvad er meningen med livet?

Der findes utallige svar til disse spørgsmål, alt afhængig af hvor man er født, opvokset og ikke mindst hvilken kulturs traditioner man påvirkes af. Svarene bør man dog finde selv, enten i religionerne eller uden for dem. For det er først, når man selv har fundet svarene, at man reelt set kan være sikker på det man føler i sit hjerte. Dog skal man være forberedt på, at følelsen i hjertet kan ændre sig med tiden, med alderen og med den viden man vælger at tage til sig, som enten sand eller falsk.

Hvad er Biblen?

Hvis man tager den bog som tidligere var verdens mest solgte bog ned fra hylden, og for manges vedkommende støver den af, åbner den op og begynder at læse i den vil man blive præsenteret for en mangfoldighed af ord som fortæller tidligere tiders svar til de store livsspørgsmål menneskets stiller.

Biblen fortæller religionens historie – den fortæller ikke kun israelitternes historie om Moses der reddede dem ud fra Egypten og senere om Jesus der kom for at frelse hele menneskeracen fra den synd der engang blev begået i Edens have. Den fortæller fra sin vinkel nemlig dele menneskehedens historie, nemlig helt fra begyndelsen – fra skabelsen af denne planet og til fortællingen om Jesus liv.

Det er vigtigt at forstå, at Biblen ikke er en historisk kilde i den bogstavelige forstand, at den selv indeholder historiske bekræftelser på at fortællingerne er autentiske. Det er derfor, at Biblen er religionens bog, den er kristendommens bog. Det er den denne Bibel, som jeg vil forsøge at forklare meningen af. Forsøge at forklare, hvordan man kan bruge den og hvorfor den er blevet skrevet og ikke mindst af alt, så vil jeg tage jer med på en rejse udi filosofiens verden, for at se på de forskellige vinkler man kan forstå teksterne i denne hellige bog ud fra.

For at finde svarene er det en god idé, at åbne op for den religiøse dimension, som giver én chancen for at forstå, hvordan en religion kan have betydning på måden man lever livet og ikke mindst give en muligheden for at forstår, hvordan religion kan åbenbare sig og påvirke andre.

Kristendommen har også en religiøs dimension, og denne religiøse dimension tager udgangspunkt i Biblens oprindelse og teksterne den indeholder.

Skrevet af Tanja Schellerup