Hvis vi føler os trængt op i et hjørne er der ofte mørke omkring os, men når ting løsner op kommer lyset snigende. Åbner vi op for dimensionerne flyder kundskabens lys ind.

Sidst vi mødtes slap jeg jeres tankegang løs over urdybets vande, hvor Guds ånd svævede.

På dette tidspunkt var jorden som planet mørk, tom, øde og fuld af vand. For at skabelse virkelig skal tælle, så kræves der mere end den golde vandørken. Og på denne første skabelsesdag, der endnu ikke er en reel dag skabes der et skel mellem lys og mørke, mellem nat og dag.

Solen, Månen og stjernerne skabes da Gud sagde ”Der blive lys!”, 1. Mos. 1.3. Og på denne måde skabes de himmellegemer som har indflydelse på vores planets udvikling, på livets behov for lys og mørke.

Betydningen af lyset

At lyset blev skabt, gjorde at fænomenet dag fremkom. Men dette er kun det tydelige vi kan læse ud af linierne i 1. Mosebog.

Graver vi lidt dybere og kigger på linierne, som lærde mennesker har fundet mellem de forskellige skrifter i både Det gamle og Det nye Testamente opdager vi at ”lyset” står for mere end himmellegemerne.

I Esajas’ Bog 45,7 fra Det gamle Testamente læser vi ”Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette.”
Her ser vi at ”lyset” står for fred. Det er ikke lyset som dagslyset, men lys i form af det gode. Ulykken skabes af det mørke, af det onde. Herren, alias Gud, har dannet lyset og skabet mørket. Og lystrer man ikke herrens bud, så vil ulykken fremkomme.

Og i Det nye Testamente læser vi i Andet Korintherbrev 4,6 ”Thi Gud, der sagde >>Af mørke skal lys skinne frem,<< han har ladet det skinne i vores hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt”.
Af dette kan vi læse, at trods mørkets indtog i vores hjerter, så kan lyset stadig finde vej igennem. Dette kan det, hvis vi åbner op for vores hjerter og lader al herligheden fra Guds pragt komme til os. Lader vi ikke os selv forstå Guds prægtige budskaber, vil vi høre til de fortabte og mørket vil trænge sig på.

Tilbage til skabelsesberetningen. Her er lys i mørket nu blevet skabt, og derfor kan det blive aften og morgen den allerførste dag.

Da Gud åbenbart har en plan med planeten jorden er det nødvendigt, at skabe en anderledes planet end den daværende – derfor gøres der nu noget på førstedagen, som der stadig tolkes på. Gud skabte nemlig en hvælving i vandende 1. Mos 1,7-8 ”Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen, Gud kaldte hvælvingen himmel…”

Til dette har jeg ikke et endeligt svar, men det kan tyde på, at der har været en tyk vandkappe, eller måske dampkappe omkring jorden – i hvert fald tykkere end den er den dag i dag.

Det bliver aften den første dag … og i dette mørke der sænker sig vil jeg for denne gang slippe jer fri med tankernes lys i erindringen.

Søger man efter svaret, er det bedste sted at starte som regel i begyndelsen. Hvilken begyndelse man vælger er op til individet – jeg vil nu tage jer med før kristendommens begyndelse, til kristendommens verdensbegyndelse om du vil.

Vi tørrede støvet af Biblen i den første artikel og vi har nu åbnet de kristnes bog. Vi opdager, at den består af to hoveddele; Det Gamle og Det Nye Testamente.

Disse to hoveddele kan hver især ses som en samling af fire forskellige slags bøger eller tekstgrupper om man vil.

Det Gamle Testamente er opdelt i disse fire: Jødernes love, Historie, Poesi og Profeterne.

Og i Det Nye Testamente ser vi denne opdeling: Evangelierne, Kirkens første historie, Paulus breve og Andre breve.

Biblen er de grundlæggende kanoniske tekster for kristendommen. Med kanonisk menes, rettesnor eller doktrin. Den samling skrifter der findes i Biblen, er de kristne skrifter, som de lærde i tidernes morgen anså for de sande og nødvendige tekster for en samlende helhed i Biblen.

I alt findes der 39 skrifter som tilsammen udgør Det Gamle Testamente i den kristne Bibel.
Jødernes love er den første af de fire tekstgrupper i Biblen, hvor vi finder 1. til 5. Mosebog.

For at tage det hele fra en ende af, så lad os først kigge på 1. Mosebog.

Genesis

Der må altid være en begyndelse, intet kan opstå ud af intet. Spørgsmålet er så, hvor begyndelsen er og til det kan man finde mange svar. Et af svarene finder man i kristendommen og her finder vi begyndelsen; Genesis, i Det Gamle Testamente, nemlig 1. Mosebog.

Her starter historien om verdens skabelse og her kan den såkaldte urhistorie om de første mennesker læses. I Genesis læser vi de historier, som vi fik fortalt da vi var børn – fra begyndelsen med Adam og Eva og frem til Josefs oplevelser i Ægypten.

De fortællinger vi hørte som børn, kan vi nu, som spørgende individer, stille spørgsmålstegn til ved at åbne op for vores egen religiøse dimension.

I første Mosebog 1,1-2,4 bliver himmel, jord, planter, dyr og mennesker skabt og det i denne rækkefølge.

På den første skabelsesdag 1. Mos 1,1, ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”.
Intet sted i Biblen finder vi en bekræftelse på, hvor længe siden dette skete – derfor har kristendommen ingen alder på jorden. Det nærmeste vi kommer, er i Salmernes Bog 102,26, som vi finder under poesi skrifterne, hvor der står ”I ældgamle dage grundlagde du jorden, himlen er dine hænders værk”.

Ved himlen kan man være i tvivl om der her menes himmelrummet eller himlen som vi også kalder vores atmosfære. Svarene finder vi forhåbentlig med den videre tolkning af teksten, men indtil næste gang vil jeg nu lade jer svæve videre i jeres tankegang, sammen med Guds ånd over den øde og tomme jord, i total mørke over urdybets vande.

Hvad kan man som individ bruge Biblen til? Artiklen åbner op for flere indgangsvinkler og for en føljeton af efterfølgende artikler, som vil bringe læseren med ind i kristendommens verden.

Mennesket har gennem tiderne altid haft et behov for at finde svaret på alle de store livsspørgsmål, som; Hvem er jeg? Hvor kommer verden fra? Hvad er meningen med livet?

Der findes utallige svar til disse spørgsmål, alt afhængig af hvor man er født, opvokset og ikke mindst hvilken kulturs traditioner man påvirkes af. Svarene bør man dog finde selv, enten i religionerne eller uden for dem. For det er først, når man selv har fundet svarene, at man reelt set kan være sikker på det man føler i sit hjerte. Dog skal man være forberedt på, at følelsen i hjertet kan ændre sig med tiden, med alderen og med den viden man vælger at tage til sig, som enten sand eller falsk.

Hvad er Biblen?

Hvis man tager den bog som tidligere var verdens mest solgte bog ned fra hylden, og for manges vedkommende støver den af, åbner den op og begynder at læse i den vil man blive præsenteret for en mangfoldighed af ord som fortæller tidligere tiders svar til de store livsspørgsmål menneskets stiller.

Biblen fortæller religionens historie – den fortæller ikke kun israelitternes historie om Moses der reddede dem ud fra Egypten og senere om Jesus der kom for at frelse hele menneskeracen fra den synd der engang blev begået i Edens have. Den fortæller fra sin vinkel nemlig dele menneskehedens historie, nemlig helt fra begyndelsen – fra skabelsen af denne planet og til fortællingen om Jesus liv.

Det er vigtigt at forstå, at Biblen ikke er en historisk kilde i den bogstavelige forstand, at den selv indeholder historiske bekræftelser på at fortællingerne er autentiske. Det er derfor, at Biblen er religionens bog, den er kristendommens bog. Det er den denne Bibel, som jeg vil forsøge at forklare meningen af. Forsøge at forklare, hvordan man kan bruge den og hvorfor den er blevet skrevet og ikke mindst af alt, så vil jeg tage jer med på en rejse udi filosofiens verden, for at se på de forskellige vinkler man kan forstå teksterne i denne hellige bog ud fra.

For at finde svarene er det en god idé, at åbne op for den religiøse dimension, som giver én chancen for at forstå, hvordan en religion kan have betydning på måden man lever livet og ikke mindst give en muligheden for at forstår, hvordan religion kan åbenbare sig og påvirke andre.

Kristendommen har også en religiøs dimension, og denne religiøse dimension tager udgangspunkt i Biblens oprindelse og teksterne den indeholder.

Skrevet af Tanja Schellerup