Morgenen gryer og jorden vågner op til tredje skabelsesdag.
Den tørre landjord er fyldt med alle slags planter og træer. Hvis vi skulle følge den naturvidenskabelige gang, så burde planeten nu også fyldes med levende væsener. Men dette sker endnu ikke, Gud bruger denne tredje skabelsesdag til at pointere hvor vigtig lys og mørke er for planeten jorden.
Gud nævner igen lys på himmelhvælvingen til at adskille nat og dag. Men denne gang uddybes en større betydning for himmellegemernes betydning – ”De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år” 1. Mos. 1,14.
Fra tidernes morgen
Hvis vi ser tilbage på de tidligere folks kulturer vi gennem arkæologien har kendskab til, så viser der sig et tydeligt tegn – at Solen, Månen og stjernerne er blevet dyrket og anerkendt som vigtige symboler.
Mayaernes pyramider, fundne fra Inkaerne, Pyramiderne i Egypten og i Cambodja er tydelige beviser på at himmellegemerne har spillet en stor rolle i menneskenes liv gennem tusinder af tidsaldre.
I 5. Mos. 4,19 advares menneskene mod at tilbede og dyrke ”solen, månen og stjernerne, hele himlens hær …. Dem har Herren din Gud fordelt mellem alle folkeslag under himlen”.
Der er ingen tvivl om, at tilbedelsen af himmellegemerne eller tilbedelsen af Gud er forskellig i den form, at der ikke findes nogen hellig bog, i hvert fald ikke som vi kender til, for alle de gamle religioners dyrkning og opfattelse af Solen, Månen og stjernerne. Men der findes ufattelig mange ligheder i disse religioner, særligt i den Egyptiske som der kan tegnes direkte streger fra op til Bibelhistorien, fx ligner Jesushistorien ufatteligt meget den gamle egyptiske historie om Guden Horus. Dette er dog ikke stedet til at gå yderligere i dybden med disse sammenligninger.
Lad os derfor ikke dvæle længere ved denne tredje skabelsesdag og straks springe natten over og se hvad Gud vælger at skabe på denne fjerde morgen.
Virvar i videnskabens kronologiske orden
Her kommer så de savnede væsener på jorden. Til sikkert manges overraskelse er det ikke menneskerne der er de første levende væsener på jorden, men derimod de levende væsener i vandet og fuglene i luften.
I artiklen om det første liv på jorden påpegede jeg at videnskabens kronologiske orden skinnede igennem i skabelsesberetningen, men det kan drøftes om de ikke løber panden mod hinanden nu.
Ifølge videnskabens evolution burde fuglene ikke opstå før vi har dyr på landjorden, da fuglene siges at være udviklet fra dinosaurerne, vi har dog intet endeligt svar endnu da videnskaben ikke er urokkelig.
Denne fjerde skabelsesdag har i 1. Mos. ikke krævet mange linier, men det er et større projekt at skabe havdyr og fugle og derfor har Gud nu brug for en natlig pause … og her slipper jeg jer så i nattens mørke – inden vi næste gang sammen vil se på den femte dag i verdens skabelse.