Hvad skal jeg med Biblen?

by Tanja Schjellerup on 6. oktober 2009

Bibel

Hvad kan man som individ bruge Biblen til? Artiklen åbner op for flere indgangsvinkler og for en føljeton af efterfølgende artikler, som vil bringe læseren med ind i kristendommens verden.

Mennesket har gennem tiderne altid haft et behov for at finde svaret på alle de store livsspørgsmål, som; Hvem er jeg? Hvor kommer verden fra? Hvad er meningen med livet?

Der findes utallige svar til disse spørgsmål, alt afhængig af hvor man er født, opvokset og ikke mindst hvilken kulturs traditioner man påvirkes af. Svarene bør man dog finde selv, enten i religionerne eller uden for dem. For det er først, når man selv har fundet svarene, at man reelt set kan være sikker på det man føler i sit hjerte. Dog skal man være forberedt på, at følelsen i hjertet kan ændre sig med tiden, med alderen og med den viden man vælger at tage til sig, som enten sand eller falsk.

Hvad er Biblen?

Hvis man tager den bog som tidligere var verdens mest solgte bog ned fra hylden, og for manges vedkommende støver den af, åbner den op og begynder at læse i den vil man blive præsenteret for en mangfoldighed af ord som fortæller tidligere tiders svar til de store livsspørgsmål menneskets stiller.

Biblen fortæller religionens historie – den fortæller ikke kun israelitternes historie om Moses der reddede dem ud fra Egypten og senere om Jesus der kom for at frelse hele menneskeracen fra den synd der engang blev begået i Edens have. Den fortæller fra sin vinkel nemlig dele menneskehedens historie, nemlig helt fra begyndelsen – fra skabelsen af denne planet og til fortællingen om Jesus liv.

Det er vigtigt at forstå, at Biblen ikke er en historisk kilde i den bogstavelige forstand, at den selv indeholder historiske bekræftelser på at fortællingerne er autentiske. Det er derfor, at Biblen er religionens bog, den er kristendommens bog. Det er den denne Bibel, som jeg vil forsøge at forklare meningen af. Forsøge at forklare, hvordan man kan bruge den og hvorfor den er blevet skrevet og ikke mindst af alt, så vil jeg tage jer med på en rejse udi filosofiens verden, for at se på de forskellige vinkler man kan forstå teksterne i denne hellige bog ud fra.

For at finde svarene er det en god idé, at åbne op for den religiøse dimension, som giver én chancen for at forstå, hvordan en religion kan have betydning på måden man lever livet og ikke mindst give en muligheden for at forstår, hvordan religion kan åbenbare sig og påvirke andre.

Kristendommen har også en religiøs dimension, og denne religiøse dimension tager udgangspunkt i Biblens oprindelse og teksterne den indeholder.

Skrevet af Tanja Schellerup

Leave a Comment

Next post: Den religiøse dimension og bibelstudiet